RASTLØS, PÅ DAGPENGE OG AT LÆRE FRANSK

I dag har jeg lidt på hjerte mht. mit liv, så hvis det ikke interesserer dig, er du velkommen til at scrolle videre. Well, jeg er jo blevet dagpengemodtager, og det er sådan set fint nok, men på det seneste har jeg virkelig bare været træt og frustreret. Jeg tror sådan set stadig, at jeg er træt efter flytningen og efter specialet, som blev afleveret for ca. to uger siden, men jeg har nok også været lidt jeg-mangler-et-job-og-noget-at-lave-depri-agtig. To uger er jo ingenting, men selvom jeg kun har gået ledig i kort tid, vil jeg bare gerne have mig et job nu. Gerne noget med japansk eller turisme, tak. Men jeg synes, at det er virkelig svært at skrive ansøgninger, især i forhold til et job man virkelig gerne vil have. For hvornår er ansøgningen god nok?

Men i hvert fald blev jeg så frustreret over hele situationen, at jeg begyndte på at lære fransk. Jeps, du hørte rigtigt .D I dag da jeg skrev jobansøgninger (til et job som stewardesse), tænkte jeg pludselig på, at jeg altid har villet lære fransk. Og hvis jeg gerne vil arbejde med turisme, ville det ikke være helt dårligt at kunne en masse sprog. Ja, jeg er rastløs og mangler noget at lave (udover at søge jobs), men jeg har faktisk altid gerne villet lære fransk. Så nu da jeg ikke har så meget andet at lave end at søge job, tænkte jeg, at det var på tide at gå igang. Jeg vil stadig studere japansk ved siden af, for dengang jeg begyndt på at lære japansk, begyndte jeg at glemme mit tyske fuldstændigt. Når man begynder på at lære et nyt sprog, er det nemlig nemt at blande dem sammen, og jeg vil virkelig ikke noget af det japansk, jeg har brugt de sidste seks år på at bygge op! Well, det var alt for nu, og til at slutte indlægget af med, har jeg lige smidt et billede af Eiffeltårnet ind fra min sidste tur til Paris (i 2012). À la prochaine!

_____

Today I’d like to talk a bit about my life, so if that’s not of interest to you, you’re welcome to scroll by. Well, I’m not a receiver of unemployment benefits, which is also fine, but lately I’ve just been really tried and frustrated. I think that the tiredness from the moving and my thesis is kicking in, men but I’m probably also a bit I-need-a-job-and-something-to-do-depressed-ish. And two weeks of unemployment benefits is nothing at all, but I really just want a job now. Something related to Japan or tourism, please. But I think that it’s really difficult to write job applications, especially if you really want the job. But when is an application good enough?

But anyway, I was pretty frustrated with the whole situation that I began studying French. Yup, I did. Today when I wrote job applications (for a job as a stewardesse), I suddenly thought about the fact that I always wanted to learn French. And if I want to work with tourism it won’t be bad to know a lot of languages. And yes, I’m restless and need something to do (besides applying for jobs), but I’ve always wanted to learn the language. So now that I don’t have much to do on an every day basis I thought that it was about time to start. I still want to study Japanese, because when I began studying Japanese I completely forgot my Japanese, so when you want to learn a new language it’s easy to get them mixed up, and I REALLY don’t want to forget the Japanese that I spent six years building from scratch. Well, that was all for now, and to end this post, I’ve added a picture of the Eiffel tower from my last trip to Paris (2012).  À la prochaine!